📦 Gratis Fragt over 499 kr. | Julegaver byttes til 14. Jan.

De 7 Bedste Opgraderinger til Tamiya TT-02

10 januar 2023 – Kenneth Christensen

Du kender det nok. Man har knapt bygget den færdig før man er i gang med at finde ud af hvordan tuning af Tamiya TT-02 bedst gøres. For TT-02'eren er en virkelig populær fjernstyret bil for både begyndere og erfarne, som er både solid, underholdende og kvik. Men man vil altid have lidt mere. Heldigvis findes der et vælg af muligheder for Tamiya TT-02 tuning (og Tamiyas andre Touring Car chassiser), så du kan opgradere afhængigt af dine specifikke behov og mål. Vil du have en hurtigere bil, skarpere køreegenskaber, bedre holdbarhed eller ændre bilen til eksempelvis rally- eller banekørsel? Så findes der et stort udvalg af dele, så du kan få endnu mere ud af din Tamiya TT-02.

Her er vores forslag til de 7 bedste tuning dele til din Tamiya TT-02:

Tamiya tt-02 kuglelejer er den første opgradering man bør lave når man vil tune sin bil.

1: Kuglelejer

Den vigtigste hop-up vi anbefaler alle at gøre uanset om bilen er tunet eller ej. Metal kuglelejer reducerer friktion og øger effektiviteten af ​​motoren. Det resulterer i bedre ydeevne, længere levetid for delene og lidt længere køretid pr opladning. Første trin i alt Tamiya TT-02 tuning!
Vi anbefaler Tamiya 54476 TT-02 Kugleleje Sæt (link)

 

Hobbywing Max10 til Tamiya tt-02 bilerne



2: Motor og ESC

Hvis du ønsker mere kraft, kan du opgradere motoren og esc for at få mere hastighed og kraft. Der findes et enormt udvalg af motor og ESC'er til at tune TT-02'erne, men vores favorit er Hobbywing Max10 3652SD Combo (Link).
Vi anbefaler versionen med 4100kV til de fleste brugere.

Tamiya TT02 propeller joints



3: Aluminum Hop-Up dele

Alu Hop-Up dele er med til at give en stærkere drivlinje, skarpere køreegenskaber og bedre køling. Det er med til at øge holdbarheden. Der findes mange muligheder, men vi anbefaler især 54501 Propeller Shaft (Link), 54502 Propeller Joints (Link) og 54752 Steering Parts (Link).



Tamiya CVA super mini støddæmpere er de mest populære til TT02

4: Olie-fyldte støddæmpere

At opgradere de originale gule støddæmpere til bedre CVA oliefyldte dæmpere giver køreegenskaberne et markant løft. Bilen kan bedre absorbere ujævnheder i underlaget som gør den mere stabil. Men de giver også bedre greb i svingene så de kan tages endnu hurtigere. Herudover kan de justeres med både forskellige olier og fjedre, så du kan tune bilen præcist til dit underlag. Opgradering til olie-fyldte affjedringer kan forbedre håndtering og stabilitet, især ved høje hastigheder. Vi anbefaler Tamiya 54753 TT-02 CVA Super-Mini Støddæmperne (Link).

Dæk er en af de vigtigste tuning til Tamiya TT02 og alle andre fjernstyrede biler.



5: Dæk og hjul

Dækkene er bilens eneste kontaktflade med underlaget. Så at bruge de rigtige forbedrer både acceleration, køreegenskaberne i sving og stabiliteten i bilen. Uanset om du vil tune bilen til tør, flad bane, villavejene, drifting eller vil blæse gennem skoven findes der dæk til din TT02 der kan hjælpe bilen med at gøre det hurtigere og bedre. Se vores udvalg af dæk til TT-02 og find de helt rigtige til dig og din bil.



Når du tuner din Tamiya TT02 kan du bruge gearingen til enten at give mere topfart eller bedre acceleration

6: Gearing

Er motor og ESC opgraderet er en ny gearing på sin plads. Den eneste måde at finde den helt rigtige gearing er at prøve sig frem: Et større pinion gear eller et mindre Spur Gear giver mere top fart, mens det modsatte giver bedre acceleration. Jo flere spur og pinion gear man har gør det nemmere at finde den helt rigtige gearing, men Tamiyas 54500 High Speed Gear Set er et godt sted at starte.



LiPo batterier er fantastiske til fjernstyrede biler - især de små og lette Tamiya TT-02



7: LiPo Batteri

Når for alvor tager sin Tamiya TT02 tuning seriøst skal der LiPo batterier til! De vejer mindre og mister ikke kræfter i takt med de aflades, så bilen bliver hurtigere og kører mere ensartet i længere tid. Inden du sætter et 3S LiPo batteri til din bil skal du dog være sikker på at motor og ESC kan klare den ekstra strøm og at drivlinjen er opgraderet til at kunne klare de ekstra kræfter. Vi anbefaler derfor at du laver denne opgradering efter du har lavet de andre.
Vi anbefaler HPI Racing Plazma 2S 7.4V 4000mAh eller HPI Racing Plazma 3S 11.1V 3200mAh 



Husk på, at disse kun er nogle generelle forslag, og den bedste mååde at lave din Tamiya TT-02 tuning afhænger af din specifikke kørestil og de typer overflader, du vil køre på.

Har du endnu din første Tamiya TT-02 til gode kan du se vores store udvalg af de populære TT-02 biler her.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Alle kommentarer kontrolleres før udgivelse