Tamiya 58647 M-07 Concept Chassis Kit

Normalpris
1.395,00 kr
Udsalgspris
1.395,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Pris pr stk
per 

OBS: På lager ved leverandør. Forvent omkring 3 dages ekstra leveringstid.

Tamiya M-07 Concept Chassis

Tamiya producerer nogle af de absolut bedste forhjulstrukne biler på markedet, og Tamiya M-07 Concept chassiset er den seneste version af de populære biler. Bilen er en videreudvikling af den kendte M-05 platform, og er ekstremt velkørende. For at optimere grebet på forhjulene er motoren monteret lige bag forakslen og det giver en virkelig responsiv, velkørende FWD følelse.

Chassiset er lavet i FRP, og introducerer en række nye designs for at forbedre M-07'eren til det næste niveau. Chassiset er to-delt monocoque, med justerbar akselafstand (225 mm og 239 mm). Rygraden i chassiset er meget inspireret at det fra TA-07 Pro raceren, som gør det utroligt stift, samtidigt med at det er let at arbejde på bilen, uden at skille det hele af.

Bilen kommer desuden med CVA oliestøddæmpere, oliefyldt geardifferentiale og Universal Driveshafts. Tamiya M-07 Concept kommer desuden med kuglelejer og High-Torque Servo Saver som standard. Ligesom på den baghjulstrukne M-08 er motorpladen i blå aluminium, og kræfterne sendes gennem fire tandhjul inden de når differentialet.


En udvikling af M-05 chassiset

Sammenlignet med M-05 har det forhjulstrukne M-07 Concept rigtig mange forbedrede løsninger. Suspension Arms er blevet forlængede både for og bag, for at forbedre dæmpning og responsen i undervognen, mens også styretøjet er blevet ændret for at give flere justeringsmuligheder.

Monocoque chassiset er helt nyt og har batteriet monteret på tværs af bilen. Batteriet af placeret lidt foran midterlinjen i bilen, igen for at fordele vægten en smule mere mod frontenToe vinklen på baghjulene kan desuden justeres med spacere, for at give indstyring og stabilitet præcis som du gerne vil have den.

Det oliefyldte differentiale kommer fra TA-06, og er kombineret med både Universal Shafts og kuglelejer som standard. Bilen er desuden kompatible med både Low Profile servoer, samt LiPo batterier der lever op til de firkantede IFMAR standarder.


Specifikationer

  • Fjernstyret model byggesæt.
  • Skala 1/10.
  • Længde: 332 mm.
  • Bredde: 164 mm.
  • Hjulafstand: 225 mm eller 239 mm (justerbar),
  • Justerbar Toe vinkel
  • Batteribakken er kompatibel med firkantede batterier.

Hvad du har brug for til Tamiya M-07 Concept:

  • En ESC.
  • Type 540 motor
  • Radio m / modtager og servo
  • Batteri og oplader
  • 4x AA Batterier til modtager.
  • Et karosseri.
  • Maling.
>